For Anette Rosengård Poulsen, sektionsleder i Rigspolitiet, har arbejdet med trivselsværktøj været en hjælp til at få lukket ordentligt ned, både på skrivebord, computer og i hovedet, inden hun går hjem fra en ofte meget travl arbejdsdag.
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Et kvarter inden sektionsleder Anette Rosengård Poulsen forlader sit skrivebord i Rigspolitiets Center for Data, går hun i gang med at lukke ned. Helt konkret: Skriver den mail færdig, hun var i gang med, får trykket ’gem’ på de dokumenter, hun var i færd med at skrive på og skriver opgaver på morgendagens to-do-liste fra dagens ophobede papirnoter på skrivebordet.
- Hvis der er rod på mit bord, når jeg går hjem, er der også rod i mit hoved. Og det kan være svært at få lukket helt ned efter en travl arbejdsdag, hvor jeg har haft gang i tusinde forskellige ting. Så rumler de videre i baghovedet. Derfor har jeg haft fokus på at finde ud af at få ryddet op, og det hjælper de 15 minutter mig med, siger Anette Rosengård Poulsen.
Svært at lukke ned mentalt
Inspirationen til at gøre det stammer fra en træning i Værktøj 1 fra indsatsen ”Styrk lederes trivsel og resultater”, som hun deltog i tidligere i år.
- Her fik jeg nok sat lidt mere fokus på det, fordi jeg ofte har svært at få hverdagen til at hænge sammen på grund af de mange opgaver, jeg sidder med. Og altså også haft svært ved at lægge dem fra mig, når jeg går hjem. Ikke fordi jeg nødvendigvis arbejder videre derhjemme, men det er svært mentalt at viske tavlen ren, slappe af og gå på arbejde igen næste dag, når tingene rumler i hovedet på en. Det går både ud over familien og mig selv, når min opmærksomhed er et andet sted.
Så selvom ordet ’trivsel’ ikke bliver brugt direkte, fortæller jeg altid selv min leder om, hvordan jeg har det. Og åbningsspørgsmålet er også altid: ’Hvordan går det?’
Anette Rosengård Poulsen er oprindeligt uddannet geograf. De seneste syv år har hun været sektionsleder i Rigspolitiets Center for Data, hvor hun sammen med sine 17 medarbejdere leverer både geografiske og ledelsesmæssige data til politiet. Medarbejderne er akademikere som hende selv, og de deler en fælles glæde ved at lykkes med at levere de informationer, som gør politiet endnu bedre til deres arbejde.
- Som leder er det bedste, når jeg kan understøtte mine medarbejdere i at gøre de ting, som er nyttige for andre i politiet. Det er virkelig en succesoplevelse – især når jeg oplever, at medarbejderne selv gør det, fordi de er har de faglige kompetencer til det og bare er de dygtigste – og min opgave bare er at støtte og facilitere, at de kan arbejde selvstændigt. Så at se lyset i deres øjne: ”Jeg har løst den her opgave” – er det bedste ved at være leder.
Hader at være flaskehals
Derfor er det også ekstra udfordrende for Anette Rosengård Poulsen, når hun oplever at have så travlt, at hun ikke kan give den opmærksomhed og anerkende den enkelte medarbejder eller være nærværende til at støtte og facilitere, hvis noget ikke lykkes helt som planlagt.
- Jeg hader at være flaskehals – ikke at kunne følge op på ting, jeg har lovet at kigge på, ikke at kunne være ordentligt til stede mentalt, fordi jeg selv har alt for travlt. Det skal jeg kunne som leder – ellers vokser opgaver og problemer sig større, og medarbejderne kan ikke komme videre i deres arbejde. Det er mentalt krævende for mig, og derfor prøver jeg hele tiden at være på forkant, kigger på min to-to-liste, ordne de mest presserende opgaver, så jeg er foran.
Og derfor fangede tilbuddet om en træning i værktøjet om lederes trivsel også Anette Rosengård Poulsens opmærksomhed. Men det er på ingen sådan, understreger hun, at ledertrivsel er tabu på hendes arbejdsplads.
- Det er ikke et tema, der er sat særligt fokus på oppefra, men jeg har altid 1:1-møder med min egen leder, hvor jeg kan tale om alt – og det samme gælder for mine medarbejdere med mig. Der har også fra koncernens side været sat fokus på adfærd og sprog – den måde vi omgås og taler til hinanden og til samarbejdspartnere på. Så selvom ordet ’trivsel’ ikke bliver brugt direkte, fortæller jeg altid selv min leder om, hvordan jeg har det. Og åbningsspørgsmålet er også altid: ”Hvordan går det?”, fortæller Anette Rosengård Poulsen.
Sætter baren højt
Hun er heller ikke bleg for at gøre opmærksom på opadtil, hvad hun mener er god ledelseskvalitet.
- Jeg er ved at tage en diplomuddannelse i ledelse, og her lærer vi bl.a. om, hvad man kan opnå gennem forskellige ledelsesmetoder. Det gør, at jeg selv bliver mere opmærksom på, hvad jeg mener er den rigtige måde at gribe tingene an på – og hvad der er god ledelseskvalitet. Det betyder også, at jeg nok stiller højere krav til både mig selv og vores ledelse, siger hun og tilføjer:
- Jeg mener også, at det kunne være givtigt for vores organisation at tale om ledertrivsel, også selvom vilkårene for det måske er svære, fordi alle har så meget på deres tallerken. Men det betyder jo netop ikke, at man ikke skal tale om trivsel.
