Lederes Trivlsen

nyhederLedererfaringerVidenOm osKontakt
værktøjer

Ledertrivsel rykker ind i forskningen

Af journalist Tina Juul Rasmussen og projektleder Ea Helth Øgendahl
1/5/26

I de seneste seks år har Jan Heiberg Johansen i regi af forskellige projekter og samarbejdsfora arbejdet med at sætte lederes trivsel på dagsordenen. En indsats, som nu styrkes med et egentligt forskningsprojekt om emnet. Fordi ledertrivsel skal være et forskningsfelt i egen ret.

‍

Lederes trivsel er hverken tabu eller breaking news længere på direktionsgangene eller i chefkontorerne. Emnet bliver behandlet på konferencer, i artikler og magasiner, på fyraftensmøder, webinarer og lokalt på de enkelte arbejdspladser. Både ledere og deres organisationer erfarer på daglig basis, hvor stor betydning det har, om lederne trives og dermed også er med til at sprede de gevinster, det giver, videre til arbejdspladsen som helhed.

Det har lektor, Ph.D. og ledelsesrådgiver Jan Heiberg Johansen fra Aalborg Universitet været med til at sikre. Igennem seks år har han i en række brancheindsatser, forskning og organisatoriske sammenhænge sat lederes trivsel på dagsordenen, udviklet værktøjer til at styrke lederes trivsel og har senest sammen med kollegaen lektor Stine Rasmussen kortlagt den eksisterende forskning om emnet i et stort review.

‍

Mangelfuld viden om ledertrivsel

Og der er huller og mangler i forskningen, kan de to lektorer konstatere. I en dansk forskningssammenhæng er lederes trivsel ikke godt belyst. Derfor har de søgt og fået penge fra Velliv Foreningen til at gennemføre et forskningsprojekt, som over to et halvt år skal belyse, hvordan ledertrivsel er i danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er): ”Lederes trivsel – Undersøgelse af forudsætninger for og resultater af lederes trivsel i SMV’er i Danmark”.

- Bevillingen til projektet ligger i forlængelse af et arbejde med at sætte leders trivsel på agendaen rent forskningsmæssigt og bygger oven på den kortlægning af eksisterende forskning, som Stine Rasmussen og jeg lavede i 2024 til 2025. Og faktisk findes der ikke så meget dansk forskning, så det er bevillingen fra Velliv Foreningen med til at løfte – samtidig med, at vores arbejde handler om at se på lederes trivsel i sin egen ret. Hidtil har forskningen haft tendens til at gøre lederes trivsel til et middel for fx medarbejdernes trivsel, siger Jan Heiberg Johansen.

Men der er ikke, pointerer han, ret meget viden, som specifikt fokuserer på lederne og deres ledelsesopgave: Ansvaret, rollen og funktionen sat i relation til deres trivsel.

- Så det kunne vi også rigtig godt tænke os at se nærmere på. Vores ambition er faktisk at styrke lederes trivsel som et egentligt internationalt forskningsfelt. Så der er mange aspekter i arbejdet.

‍

Virksomheder kan sammenligne sig

Til projektet er knyttet en forskerfølgegruppe, der skal bidrage til at kvalificere resultater fra projektet, en kreds af partnere bestående af Dansk Erhverv, Dansk Industri og Ledernes hovedorganisation og en række virksomheder (ledere og HR-professionelle), der bidrager med viden og erfaringer i arbejdet med lederes trivsel, bl.a. ved at gennemføre casestudier i SMV’er.

Projektet skal desuden udvikle et nyt måleinstrument for lederes trivsel og gennemføre en omfattende barometermåling blandt et repræsentativt udsnit af ledere i Danmark. Ganske enkelt fordi der mangler et konsolideret, standardiseret måleinstrument for lederes trivsel i en dansk kontekst, siger Stine Rasmussen.

- Da vi afdækkede den eksisterende forskning i og anden viden om lederes trivsel, kunne vi se, at der bliver målt på mange forskellige måder, men der er ikke konsensus om, hvordan man bedst måler det. Og det mener vi, at der er brug for at have – noget mere standardiseret. For ligesom, at lederes trivsel tidligere er blevet set i lyset af medarbejdernes trivsel, så ser vi det samme med trivselsindikatorer og målinger. Så vi vil gerne kunne indfange det specifikke ved ledertrivsel, og derfor har vi brug for en måde at måle det på.

Det kan, mener hun, komme virksomheder og ledere til gavn at have adgang til data om, hvordan det står til med trivslen i netop deres branche eller type af virksomhed.

- Det betyder, at de kan sammenligne sig med og finde ud af, hvordan man selv placerer sig i forhold til andre i branchen. Det kan være nyttig viden at have. Og man kan jo sige, at den viden og forskning, vi laver, kun virker, hvis den kan omsættes og anvendes ude i virkeligheden, siger hun.

‍

Første danske projekt af sin art

Jan Heiberg Johansen er enig.

- For mig at se er der virkelig noget at komme efter, fordi meget af måden at arbejde med leders trivsel på, netop ikke har været forskningsbaseret. Det har trukket på etablerede indsigter fra arbejdsmiljøforskning eller medarbejderforskning i bred forstand, uden at se lederes trivsel i sin egen ret. Så der har endnu ikke været et lignende forskningsprojekt, som det, vi gennemfører nu. Og ja, det er da lidt af en overraskelse. Så vi mener, at det er nødvendigt at lave den investering i viden for at kunne arbejde kvalificeret med lederes trivsel på et forskningsbaseret fundament.

‍

Del og kommenter
LINKEDIN
Facebook
Tilmeld Nyheder
Modtag nyheder om lederes trivsel
Tak for din tilmelding.
Hov. Noget gik galt. Prøv igen.
Nyheder
Ledertrivsel rykker ind i forskningen
Læs artikel
Nyt forskningsprojekt om lederes trivsel
Læs mere om forskningsprojektet
Samfundsmæssig impact af arbejdet med lederes trivsel
Få viden og inspiration
Se ALLE

Viden

ANALYSER
PODCASTS
ARTIKLER
Knyt ledertrivsel tæt til ledelsesopgaven
Knyt ledertrivsel tæt til ledelsesopgaven
Mange faktorer har betydning for, om den enkelte leder trives, men to er særligt vigtige: Ledelsesrummet og -kulturen
Læs her mere
Artikel
Forskningsreview: Så stor betydning har lederes trivsel for hele organisationen
Forskningsreview: Så stor betydning har lederes trivsel for hele organisationen
Den første kortlægning af forskningen i lederes trivsel viser, at lederes trivsel har stor betydning for organisationens resultater.
Læs rapporten
Analyse
Sådan kan I understøtte lederes trivsel og resultater i ledelsesgruppen
Sådan kan I understøtte lederes trivsel og resultater i ledelsesgruppen
Magasinet HR & Ledelse har udgivet artikel, der sætter fokus på trivsel og resultater i ledelsesgrupper
Link til artiklen
Artikel
Se ALLE
VærktøjerOm Os
NYHEDERLEDERErfaringERVIDEN
Kontakt osPrivatlivspolitikCookie Politik
Copyright 2024